Opdatering

SKJOLDET har fjernet registrering – opdater din app

Opdatering 1.5.0

Nemmere og sikrere adgang til SKJOLDET

Vi har forenklet installationen af SKJOLDET. Du behøver ikke længere at oprette en konto og indtaste en aktiveringskode – det er nu helt så enkelt som at downloade appen og give den de nødvendige tilladelser. På den måde kan du straks komme i gang og få glæde af vores service. Dette påvirker ikke funktionalitet af SKJOLDET for eksisterende brugere.

Hvad betyder ændringen for dig?

For nye brugere
Start uden besvær – ingen registrering eller aktiveringskode er nødvendig. Dette gør det nemmere end nogensinde at få SKJOLDET på alle dine enheder.

For eksisterende brugere
Din nuværende SKJOLDET-funktionalitet forbliver upåvirket. Bemærk dog, at din personlige profil ikke længere vil være tilgængelig. Vi anbefaler derfor, at du opdaterer din app for at sikre, at du fortsat modtager de nyeste funktioner og forbedringer.

Hvorfor fjerner vi brugerregistreringen?

Hos SKJOLDET er vi drevet af et ønske om at levere en service, der er både brugervenlig og sikker. Derfor har vi valgt at fjerne den obligatoriske brugerregistrering af to vigtige årsager:

  1. Maksimal datasikkerhed og privatliv:
    Vi ønsker at minimere den mængde persondata, vi indsamler. Ved at fjerne registreringen sletter vi dine personlige oplysninger permanent – med undtagelse af den e-mailadresse, du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev. På den måde reducerer vi risikoen for, at dine data kommer i de forkerte hænder.
  2. Forenklet brugeroplevelse:
    Vi mener, at din oplevelse med SKJOLDET skal være så problemfri som muligt. Ved at fjerne unødvendige trin som registrering og aktiveringskoder, kan vi tilbyde en hurtigere og mere intuitiv adgang til vores tjeneste på tværs af alle enheder.

Vores mission – din sikkerhed

Som en innovativ startup udvikler vi os løbende. Vi reflekterer konstant over, hvordan vi bedst muligt kan beskytte dine data og sikre, at du får en sikker og nem brugeroplevelse. Hos SKJOLDET er privatliv og dataetik altafgørende. Vores mission er at beskytte dig mod, at dine personlige oplysninger misbruges, og sikre, at du altid kan stole på, at dine data er i gode hænder.

Opdater i dag

Vi opfordrer dig til at opdatere din SKJOLDET-app for at nyde godt af disse forbedringer og de seneste opdateringer. Tak fordi du er med os på rejsen mod en mere sikker og brugervenlig digital hverdag!